Mobile First Index er i gang

af Morten Empeño


Skrevet Friday, October 6, 2017


Mobile First Index er i gang

Nyt fra Google

John Mueller fra Google bekræftede den 3. oktober 2017 at Google er i gang med at benytte Google's mobile First Index i Live søge resultater. Du kan høre John Mueller bekræfte dette 15:58 minutter inde i denne video.

Hvorfor er det så en nyhed, spørger du måske? Well, det er det fordi, Google ikke fortæller ret meget direkte i forhold til hvordan deres ranking system er lavet og hvad der ligger til grund for hvilke hjemmesider, der ranker højt og lavt. Men netop i forhold til Mobile First Index er Google helt klare i spyttet - og når de er det, så skal vi lytte efter. For så har det helt sikkert STOR betydning for alle vores hjemmesider.

I dit tilfælde kan en, to eller tre småfejl være forskellen mellem at blive vist på side 1 i Googles søgeraultat eller på side to eller tre. Er du på side et får du masser af muligheder for at skabe trafik og salg - er du på side to eller tre er det tæt på at være ligegyldigt. Så brug lidt tid på at sikre, at du ikke har lavet en lille fejl, der er nem at rette.

Hvad er Mobile First Index

I dag foretages de fleste søgninger på Google fra et mobil device. Det er første gang i internettes historie at mobile devices er det mest benyttede til søgninger. Det ranking system, der ligger til grund for Google's måde at placere de forskellige hjemmesider, når der laves en søgning, har hidtil bygget på et index, der har kigget på desktop versionerne af alle vores hjemmesider. Det er altså desktop versionen af din hjemmeside, der er blevet brugt af Google, når de prøver at forstå hvor god din hjemmeside er, og dermed hvor højt du skal placeres på diverse søgninger.

Google har dog i en periode haft to index. Et index til websites set fra et desktop view og et index set fra et mobile device view. Google har i et længere stykke tid benyttet deres Mobile Index, når man lavede en søgning fra et mobile device. - og det giver jo ret god mening. De vil naturligvis gerne give os (brugerne) de bedst mulige og mest relevante søgeresultater. Så søger man på Google fra en mobiltelefon er det ganske naturligt, at det er mobilversionen af diverse websites, der afgør placeringen i søgeresultatet. Det er altså også derfor at du kan opleve, at din hjemmeside har én placering i Google, hvis du søger på specifikke ord fra din stationære eller bærbare computer, mens den præcis samme søgning kan give et andet resultat på et mobile device. Det er simpelthen to forskellige "lister" (index), der benyttes ved søgninger på henholdsvis desktop og mobile devices.

Paradigmeskifte

Men lige nu foretages der et paradigmeskifte: Google begynder så småt KUN at kigge på din og andres hjemmesider, som om det ses fra en mobiltelefon, når de skal afgøre din og andres placering i søgeresultaterne. De fleste hjemmesideejere har ikke forstået vigtigheden af denne ændring - og derfor denne blog! Fremover vil det KUN være Googles Mobile Index, der afgør placeringerne i søgeresultaterne. - og det er altså bekræftet at ændringen er ved at blive rullet ud. Det sker ikke som et Big Bang. Google ruller ændringen ud lige så stille, så det kan være specifikke regioner, der først "får lov" til at bruge det mobile index uanset hvilket device man søger fra.

Er din Webmaster parat?

Det er ekstremt vigtigt at din webmaster er forberedt på denne ændring. Dit website skal være lynhurtigt, det skal være responsivt og det skal være adaptivt - hvilket egentlig bare betyder, at dit website er lavet, så det giver dine brugere en super fed oplevelse på diverse mobile devices. Det skal være nemt at læse dine tekster på et mobil device. Din webmaster bør have sat dit site op, således at der kan ses diverse informationer i noget der hedder Google Search Console. Det lyder måske teknisk, men det er egentlig en rigtig nem opgave, der typisk kan løses på få minutter. Og når du kan bruge Google Search Console, kan du få et hav af relevante informationer om din hjemmeside: fejl, advarsler, mobilvenlighed, antal brugere og meget mere. Du kan bare lige kontakte mig, hvis jeg skal vise dig nogle eksempler :)

Above the Fold

Du skal have optimeret mod "Above the Fold". Above the Fold er det din hjemmeside viser, når den loades og inden brugeren begynder at scrolle. Det er vigtigt at du præsenterer noget relevant på din hjemmesides Above the Fold på et mobil device, da Google bruger dette som en ranking factor, og da dine brugere gerne vil have noget relevant at se på, så de kan forstå din hjemmesides budskab hurtigst muligt. Så kig lige på din hjemmeside fra en mobil telefon, og spørg dig selv kritisk om du præsenterer god, spændende og relevant indhold allerede inden brugeren scroller ned på dit site. En optimering mod Above the Fold kan betyde et boost i din ranking. Du kan altså få din webmaster til at ændre i designet, såldes at du optimerer det visuelle til et mobil device - og dermed opnå bedre ranking, mere trafik og dermed flere konverteringer. Det er nemt, hurtigt og giver afkast ret hurtigt. Så budskabet er: gør det!

Hvis det eneste man ser på dit website, når man ser det fra et mobile device, er et stort banner og ikke ret meget mere, bør du få det ændret. Læs eventuelt mere om Above the Fold her.

Test dit site

Der findes en lang række metoder til at teste om dit site er mobilvenligt. Jeg vil anbefale dig at bruge to minutter på at teste dit site herfra:

Tommelfingerregel siger at du skal få besked om at:

  • "Page is mobile-friendly" til Google Mobile Friendly Test
  • minimum mobile score på 85 på Pagespeed Insigths
  • Excellent loading time og "Low" visitor loss på Test my site with Google

 test dit website med google

Og hvis du er teknisk bør du selv få kigget på hvad Google Search Console siger - og alternativt få din webmaster til det. Google Search Console kan give dig besked, hvis der er issues i forhold til mobilvenlighed.

Den bedste test er naturligvis at forestille dig at du er en bruger, og så åbne dit site på et mobilt device og tjekke alt igennem med kritiske øjne: hastighed, overskuelighed, brugeroplevelse, hvor nemt det er at navigere rundt osv.

Virker ovenstående uoverskueligt, så er du velkommen til at smide en kommentar til denne blog, eller kontakte mig via telefon eller mail. Så skal jeg nok lige teste dit site og give dig et letforståelig resumé af dit websites muligheder i Googles Mobile First Index.

 

Held og lykke med det :)