Passioneret software developer

Min helt store passion er software udvikling. Jeg elsker at arbejde med diverse programmeringssprog, løse komplekse integrationer, konfigurere og afprøve muligheder og grænser i diverse tools, applikationer og CMS systemer.

Jeg bruger en stor del af min arbejdstid på at udvikle software, og ligeledes en stor del af min fritid. Om aftenen er godnat læsningen som oftest en bog på 500+ sider om Test Driven Development, SEO, Clean Code eller lignende.

Tidligt op

Jeg er så miljø-skadet, at jeg står op mellem klokken 4 og 5 hver morgen, for at have 2-3 timers hygge-programmerings-tid, inden familien vågner. Det er MIN tid, og det er formentlig den tid, du har om aftenen, når ungerne er lagt i seng - hvis du da er familie-far som jeg. Jeg har fundet ud af, at min programmerings-fokus tid er mest effektiv om morgenen, og da jeg altid har et nyt programmeringssprog, der skal læres eller et nyt område, der skal undersøges, har jeg valgt at prioritere dette så målbevidst, at der på alle årets dage er indlagt disse morgen timer.

Optimér hvor det er muligt

Jeg interesserer mig desuden meget for optimering. Det kan være optimering af processer i et team, med henblik på kontinuerligt at forbedre Return on Investment, det kan være optimering af min hverdag, så jeg har mere tid til det jeg prioriterer, men det kan også være optimering af performance på et website, et web API eller i en software applikation.

Hos LEGO har jeg været så heldig, at få lov at arbejde som SCRUM Master i en årrække. Netop her fik jeg mulighed for at arbejde med optimering af processer på et professionelt plan. Det gav uvurderlig læring, der kan bruges i mange af livets facetter. Du kan ikke gøre alt, så tænk over hvad der er vigtigst for dig, og start med det.

Ambitioner

Jeg er særdeles ambitiøs, og min erfaring har lært mig, at ambitioner skal indfris gennem hårdt, systematisk og målbevidst arbejde. Jeg læste engang en artikel, hvor man havde undersøgt en lang række top-folk indenfor forskellige områder: de bedste i verden indenfor bestemte idrætsgrene, de bedste indenfor forskellige fagområder, de mest successfulde erhvervsfolk mv.

I undersøgelsen af disse top-folk, havde man forsøgt at finde en fællesnævner ift. miljø, arv, gener mv. Den eneste fællesnævner var at for alle gjaldt det, at de brugte enormt meget tid på det de gerne ville være gode til. Jeg tror egentlig ikke at jeg besidder nogen som helst specielle talenter - så jeg må arbejde hårdt, hvis jeg gerne vil opfylde egne ambitioner.

IT Sikkerhed

Jeg været så heldig at få lov at arbejde en hel del med min passion for IT sikkerhed i min stilling hos LEGO. Det finder jeg også vældig interessant. Det dækker alt fra validerings principper og security tools til automatiserede tests. Jeg synes det er en fed motivation, at man gennem god sikkerhed sikrer sine kunder en god og tryg oplevelse.

Løber

Jeg elsker at tage en løbetur i naturen, når der skal kobles af. En morgentur, mens solen står op, giver mig energi, inspiration og idéer til, hvordan jeg netop denne dag kan lære noget nyt eller gøre noget specielt. - og for at det ikke bliver ren hygge, har jeg næsten altid en podcast om SEO eller online markedsføring i ørene. Jeg har flere fede favoritter, hvis du er interesseret :)

De tørre facts

Erhvervserfaring

  • 2018: IT Solutions Manager hos Eurofins
  • 2016: Senior Platform Developer hos LEGO, Content and Search
  • 2015: Tech Lead hos LEGO, Digital Solutions
  • 2011: SCRUM Master hos LEGO, Digital Solutions
  • 2009: Senior Software Developer hos LEGO, Digital Solutions
  • 2006: Eget IT Firma med fokus på web
  • 2002: Underviser i bl.a. IT

Uddannelse

  • 2015: Fundamental Database, SmartLearning
  • 2014: Avanceret Programmering, SmartLearning
  • 2014: Sitecore Certified Professional Developer
  • 2014: Software konstruktion, SmartLearning
  • 2013: Object Oriented Programming, IT Universitet i København
  • 2013: Kursus i Power Communication
  • 2012: Certified ScrumMaster
  • 2010: Selenium and automated Testing
  • 2009: SCRUM and Agile Training ved Kenny Rubin, President of Innolution
  • 2009: Digital WebIntegrator, Djurslands Erhvervsskoler